Back

Online Warfare Pact
Code of Conduct


OwP blev grundlagt for at bekæmpe de negative indflydelser nævnt i Mission Statement. Online Warfare Pact er en frivillig organisation hvis medlemmer indvilliger i at efterleve følgende:

(1) Jeg vil ikke snyde, ej heller opfordre andre til at snyde. Hvis jeg mistænker nogen for at snyde vil jeg opsøge en administrator på den server jeg spiller på, og rapportere min mistanke til ham/hende. Under ingen omstændigheder vil jeg angribe den mistænkte snyder verbalt eller på anden måde forstyrre spillet. Hvis der ikke er en admin til stede finder jeg en anden server at spille på.

(2) Jeg vil ikke drage fordel af bugs eller opfordre andre til det. Hvis jeg mistænker nogen for at udnytte bugs vil jeg opsøge en administrator på den server jeg spiller på, og rapportere min mistanke til ham/hende. Under ingen omstændigheder vil jeg angribe den mistænkte snyder verbalt eller på anden måde forstyrre spillet. Hvis der ikke er en admin til stede finder jeg en anden server at spille på.

(3) På intet tidspunkt vil jeg opføre mig uforskammet eller destruktivt. Hvis jeg ser sådan opførsel online fra andre kan jeg finde på at kommentere det kort i håbet om at spilleren vil standse, men hvis dette fejler vil jeg kontakte en administrator på serveren og rapportere hændelsen. Under ingen omstændigheder vil jeg angribe spilleren verbalt eller på anden måde forstyrre spillet. Hvis der ikke er en admin til stede finder jeg en anden server at spille på. Endvidere vil jeg ikke under NOGEN omstændigheder dræbe et holdmedlem ("team-kill") med vilje, uanset hvor meget jeg bliver provokeret. Endelig vil jeg være hjælpsom overfor newbies. Jeg var selv newbie engang og stillede de samme spørgsmål, gjorde de samme fejl.

(4) Jeg vil ikke opføre mig racistisk, bruge racistiske navne eller komme med racistiske kommentarer. Hvis jeg ser sådan opførsel online fra andre kan jeg finde på at kommentere det kort i håbet om at spilleren vil standse, men hvis dette fejler vil jeg kontakte en administrator på serveren og rapportere hændelsen. Under ingen omstændigheder vil jeg angribe spilleren verbalt eller på anden måde forstyrre spillet. Hvis der ikke er en admin til stede finder jeg en anden server at spille på.

(5) Jeg vil stræbe efter at deltage i og opfordre til teamplay. Derfor vil jeg bruge, og opfordre andre til at bruge, de mange redskaber der er indbygget i Day of Defeat til at muliggøre teamplay, såsom talekommandoer, håndsignaler og voice communication gennem mikrofon. Nårsomhelst det er muligt vil jeg opfordre til aktiv brug af holdtaktik.

(6) Jeg vil være en rollemodel. Når jeg spiller ærligt og redeligt repræsenterer jeg ikke blot mig selv, men også Online Warfare Pact; hvis jeg spiller uærligt vanærer jeg ikke blot mig selv, men også OwP. Jeg vil tilstræbe at give mine medspillere et bedre spil samt promovere en ærlig spillestil.

Husk venligst: Som medlem af OwP er du ikke politiet. Det er ikke vores opgave at fortælle folk hvordan de skal spille eller hvad de ikke skal gøre. Snarere er vores rolle at være et godt eksempel og uddanne offentligheden: Hav det sjovt, og tilskynd andre til det samme.

Back

The Online Warfare Pact is now closed Articles catalogue
2003 2004 2007